Har du behov for et ekstra gæsteværelse, arbejdsværelse eller hobbyrum, og overvejer du en tilbygning til dit hus? Så læs artiklen her, inden du igangsætter byggeprojektet. I mange tilfælde er en pavillon nemlig et super godt og billigere alternativ, der bør overvejes.
I dagens artikel giver vi dig 10 gode grunde til at vælge en beboelsespavillon frem for en tilbygning. Ønsker du at lade dig inspirere af de mange gode muligheder med en beboelsespavillon, så kan du også tage et kig på siden her.
- 1) En beboelsespavillon er billigere
- 2) Det er let og hurtigt
- 3) God som både midlertidig og langfristet løsning
- 4) Det er normalt fuldt lovligt at have en pavillon stående
- 5) Isolering og indeklima
- 6) Mange pavilloner kan bruges til helårsbeboelse
- 7) Har du allerede en hygge eller et anneks?
- 8) Din husforsikring dækker også pavillonen
- 9) Du ved, hvad du får
- 10) Placer din pavillon hvor du vil på din grund
En beboelsespavillon er billigere
Den første grund er for de fleste nok også den mest indlysende grund. En beboelsespavillon vil i de fleste tilfælde være den langt billigere løsning. Så hvis du leder efter en prisbillig måde at udvide dine kvadratmeter på, er en beboelsespavillon bestemt en overvejelse værd.
Det er let og hurtigt
En tilbygning tager tid og skal planlægges. Den involverer arkitekt- og/eller entreprenørfirma og det er noget, der kræver tid og planlægning. I forlængelse af første grund siger det nok også sig selv, at hverken arkitekt, håndværkere eller entreprenørfirma er helt gratis.
God som både midlertidig og langfristet løsning
Har du behov for flere kvadratmeter nu og her, så er en beboelsespavillon en god og hurtig mulighed. Men den kan også indrettes, gøres hyggelig og benyttes permanent.
Det er normalt fuldt lovligt at have en pavillon stående
Måske er du bekymret for bebyggelsesprocenten på din grund, og det er også helt afgørende at tjekke lokalplanen for dit netop område, inden du træffer dit valg. Men er pavillonen inden for de godkendte m2 for din byggegrund, er den normalt fuldt ud lovlig.
Isolering og indeklima
Måske tænker du, at indeklimaet og isoleringen vil være bedre i en tilbygning, og det har du måske også ret i. Men du kan altså også få moderne beboelsespavilloner, der kommer rigtig tæt på en moderne tilbygning, både hvad angår isolering og indeklima.
Mange pavilloner kan bruges til helårsbeboelse
Måske tror du, at en pavillon ikke kan bruges til helårsbeboelse, men det kan den i mange tilfælde. Opfylder den kravene til beboelse i bygningsreglementet, kan den benyttes på lige fod med en tilbygning benyttes som helårsbolig.
Har du allerede en hygge eller et anneks?
Har du i forvejen en hytte eller et anneks stående, der ikke er godkendt til beboelse, så kan du overveje at tilpasse, ombygge og/eller efterisolere denne, så den kan godkendes til beboelse. Konsulter evt. en arkitekt eller bygningskonstruktør.
Din husforsikring dækker også pavillonen
Din husforsikring dækker normalt alle bygninger på grunden i tilfælde af brand eller andre uheld. Du kan således forsikre din beboelsespavillon på lige fod med en tilbygning.
Du ved, hvad du får
Selvom du får en dygtig arkitekt til at tegne din tilbygning, så ved du ikke, hvordan den tager sig ud, før den er færdig. En beboelsespavillon kan du se i forvejen, og der findes mange spændende designs. Du kan således vælge lige netop den pavillon, der passer til din smag.
Placer din pavillon hvor du vil på din grund
En tilbygning vil altid være placeret i forlængelse af dit hus, men hvad hvis der er et andet sted på din grund, hvor du hellere ville placere dine ekstra m2? Det kan du med en beboelsespavillon, så længe du holder dig inden for den godkendte afstand til skellet og opfylder det øvrige bygningsreglement. Det giver dig stor frihed i forhold til placeringen.